fbpx
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24

Sibirisk lærk er stadig en lagervare

Vi har stadig massere Sibirisk Lærk på lager – købt og betalt inden krisen

Forårets importforbud mod flere russiske råvarer har betydet et stop for leverandøren Wimex’ import af en lang række produkter – heriblandt den populære Sibirisk lærk. Trætypen er dog fortsat en del af deres sortiment, da de store kontrakter blev underskrevet i efteråret.   

I kølvandet på EU’s godkendelse af importforbuddet mod russiske råvarer som blandt andet træ, valgte den danske leverandør Wimex at stoppe al indkøb af russiske produkter.

Den brudte forsyningsvej fra Rusland betød samtidig et farvel til en række af de produkter, der til daglig udgør Wimex’ sortiment – heriblandt det FSC certificerede træ, Sibirisk lærk, som på det danske marked er en efterspurgt træsort til terrasser.

– Vi står i en situation, hvor vi, inden EU’s importforbud blev aktualiseret, allerede havde indkøbt større partier af Sibirsk lærketræ, som i dag fortsat udgør en del af vores produktsortiment. Produkterne er købt og betalt længe inden krigen brød ud og sanktionerne trådte i kraft, udtaler Søren Østergaard, markedschef hos Wimex.

Det Sibiriske lærketræ har i mange år været et af Wimex’ mest efterspurgte produkter, da det er nemt at behandle og vedligeholde, ligesom det nyder lang holdbarhed. Men når det sidste stykke Sibirisk lærketræ forlader varelageret, er det slut.

– Vi har p.t. 6.000 m3 lærketræ på lager. Træet er købt og betalt, inden krisen udbrød, og for os er det eneste fornuftige, at det kommer ud at leve hos de danske forbrugere. Bæredygtighed er vores virksomheds omdrejningspunkt, og vi vil ikke kunne forsvare at smide råvarer ud, som intet fejler. Det går imod alt, vi står for, forklarer Søren Østergaard.

sibirisk trægulv

Kurs mod nye markeder
Søren Østergaard peger på det russiske marked som en af sværvægterne, når det kommer til træ. Den nuværende situation taget i betragtning gør det dog utænkeligt for Wimex at samarbejde med russiske aktører for nuværende, hvorfor der kigges mod andre markeder.

– Vi er fortrøstningsfulde i forhold til at finde nye samarbejdspartnere i Europa, for der findes heldigvis alternativer. Uanset hvor stor en udfordring det bliver at finde leverandører af vores forskellige varegrupper, skal vi nok lykkes med det. Vi har blandt andet godt fat i det danske marked på termotræ – og komposit-terrassebrædder og går en spændende fremtid i møde, afslutter Søren Østergaard.