fbpx
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24

Naturlig skønhed, der ikke kræver en masse vedligehold

Varmebehandlet træ eller termotræ – kært barn har mange navne – er et stærkt og miljøvenligt alternativ som hegnsbeklædning. Træet behandles med en moderne teknologi, der kombinerer høj varme og damp for at sikre længere holdbarhed og formstabilitet i brættet, hvilket gør det velegnet til hegn.

Varmebehandlingen gør, at træet passer perfekt til de danske klimaforhold og ikke vil være fødekilde for alger og sortskimmel. Alger og sortskimmel kan dog i enkelte tilfælde sætte sig på overfladen, men kan fjernes let med trærens, hvis ønsket. Træet leveres med en smuk, brunlig glød og vil naturligt patinere til en flot sølvgrå nuance efter kort tid.

Wimex’ serie i varmebehandlet træ er opkaldt efter Trend Skov, og serien består af to typer brædder – den klassiske V-profil med fer og not, samt den elegante Rombe-profil, som monteres med afstandsklodser i enten 17, 34, eller 50 mm. for at skabe luft i mellem brædderne. Dette giver et ekslusivt udtryk, samtidig med at det skaber god vindcirkulering.

Find træhegn

Find træhegn beklædning

Serie

Type

Materiale

Farve

Bliv klogere på hegn

/

Find den nærmeste

Wimex forhandler

Når “dødt” træ får nyt liv ..

For at vikingernes store og pragtfulde skibe skulle kunne holde til de voldsomme vejrforhold og de nedbrydende virkninger fra saltvand, behandlede de deres skibe med ild. Ved at brænde overfladen af træet ændrede de cellerne og fibrene og efterlod i princippet overfladen “død”. Dette gjorde den mere modstandsdygtig og holdbar, da blandt andet fugt og andre nedbrydende mekanismer ikke længere kunne suges ind i træet.

Med en moderne forståelse er det lykkedes at videreudvikle denne metode til en ny modifikationsteknologi, hvor man ved hjælp af en kombination af høj varme og damp, sikrer brædderne en længere holdbarhed og højere formstabilitet – ikke kun i overfladen, men helt ind igennem træets kerne.

Termotræ går som varmt brød

– og det er der flere gode grunde til..

Varmebehandlet træ er et stærkt og miljøvenligt alternativ til de traditionelle træsorter på både softwood og hardwood markedet. Ved at varmebehandle træet bibeholder og fremhæver man træets egen naturlige karakter, samtidig med at man tilsætter en række nye og forbedrede egenskaber. Behandlingen medvirker, at træet bliver enormt formstabilt og ikke vil arbejde og trække sig sammen på samme måde som traditionelt træ. Det er derfor exceptionelt til det skiftende, danske vejr. Desuden vil træet ikke være fødekilde for alger og skimmel og er særdeles modstandsdygtigt over for både råd og fugt.

Og ligesom med varmt brød foregår varmehandlingsprocessen i en specialdesignet ovn. Her hæves temperaturen inden for 48 timer til mellem 190-215°C. Varmen holdes stabil i to-tre timer, hvor al naturligt fugt og næring bliver trukket ud af træet. Til sidst sænkes temperaturen igen, og der tilsættes en smule fugt ved hjælp af damp, så træet ender med en træfugtighed på 4-6%.

Den naturlige og varme følelse

Der er noget helt særligt over ægte træ og det naturlige udseende. Træ er indbegrebet af hygge og nærvær – desværre skal det meste træ behandles og vedligeholdes, hvilket kan ødelægge hyggen en smule. Men i modsætning til det meste andet træ, behøver termotræ ikke den samme kærlighed, men vil i stedet stå smukt og danne rammerne om en masse hyggelige stunder, hvor tid og nærvær er i højsædet. Det giver dig tid til at vedligeholde livet – ikke terrassen.

Med respekt for miljøet og naturen

Vi gør meget for at passe på vores alles natur, fordi vi ved, at byggeriet er med til at lægge et stort beslag på naturens ressourcer. Wimex udnytter derfor ikke naturen, men hjælper med at bevare den.

Hos Wimex tager vi ansvar og vores termotræ kommer selvfølgelig fra bæredygtigt skovbrug.

Al vores termotræ er varmebehandlet uden brug af kemikalier og kan derfor blot bortskaffes med almindeligt brandbart affald. Træet kræver meget lidt vedligeholdelse og kan stå uden behandling, hvis dette ønskes. Det mindsker brugen af diverse giftstoffer, der findes i blandt andet rensemidler. Behandler man sit træ, anbefaler vi altid produkter uden farlig kemi.

På denne måde bidrager vi til at bibeholde det gode udeliv – både nu og i fremtiden.

Framing good life!

Sådan holder du dit termotræ flot

Som det meste andet ubehandlede træ, vil varmebehandlet træ ligeledes naturligt patinere til en sølvgrå nuance over tid. Hastigheden af patineringen afhænger af vejrforholdende og UV-eksponering. Patineringen er en naturlig proces og har ikke betydning for bræddernes modstandsdygtighed og levetid.

Varmebehandlet træ indeholder ikke skimmel, men er som alt andet træ modtagelig over for tilkommende skimmelsporer, hvorfor det anbefales at behandle brædderne med et egnet skimmelhæmmende produkt på alle 4 sider inden montage.

Som udgangspunkt kræver termotræ ingen overfladebehandling efter montage, da træet er “dødt” og organisk nedfald ikke kan gro fast og tære af træet. Men alger og skimmel kan sætte sig på overfladen. Regelmæssig rengøring anbefales for at få terrassebrædderne til at holde sig smukke over tid. Vi anbefaler, at du rengør brædderne om foråret før sommeren starter, eventuelt igen midt på sæsonen samt når det er tid til at tage havemøblerne ind. Brug lunkent vand, eventuelt med lidt trærens efter producentens vejledning.

For at minimere farveændringer eller gendanne den gyldne farve, kan brædderne beskyttes ved at anvende enhver almindelig UV eller pigmenteret UV-mineralolie 1-2 gange om året, efter producentens vejledning. Naturlige olier kan ikke anbefales, da de indeholder stoffer, der er en fødekilde til biologiske organismer som bakterier, skimmel osv. Olien påføres jævnt på støvfrie overflader. Påfør en lille mængde olie på et lille stykke af træet for at teste farven, før du behandler hele overfladen. Oliér alle sider af brædderne før installation for optimal beskyttelse. Vi anbefaler at følge olieproducentens retningslinjer for behandlingen. En let slibning vil også fjerne overfladens grålige nuance og gendanne originale træfarver.

Få inspiration til det gode udeliv