
Hegn
Wimex’ hegn rammer det væsentligste ind. De robuste og holdbare hegn er bygget til at modstå det lunefulde, danske klima og giver dig og din familie tryghed i haven. Tryghed til at leve det gode udeliv og til at lade batterierne op.
Det gennemtænkte hegnsystem giver dig mulighed for at skabe lige netop det udtryk, som passer ind i dit uderum på tværs af vores tre forskellige materialer. Du kan få vores hegn i vedligeholdelsesvenligt komposit, det alsidige fibercement og vores smukke varmebehandlet termofyr.
Uanset materiale får du et hegn, der vil passe perfekt til din have og terrasse. Mange af vores hegn finder du nemlig også i vores terrassesortiment, så du på den måde kan skabe et komplet uderum. Vores hegnsberegner gør det samtidig muligt at designe dit nye hegn hjemme fra sofaen.

Terrasse
Der er ikke noget, der er mere fantastisk end at træde ud på sin egen, smukke terrasse på en lun og solrig dag. Det ved vi hos Wimex, og derfor har vi skabt terrasseløsninger, der bliver det æstetiske og naturlige bindeled mellem dit hus og din have.
Vores terrasser er moderne, stilfulde og giver masser af plads til at slappe og give slip på hverdagens travlhed. Det er fremsynet innovation, der er bag vores terrassebrædder. Det er uanset, om du vælger vores yderst vedligeholdelsesvenlige komposit eller vores træterrasser i sibirisk lærk og varmebehandlet fyr. Alle med hver sit unikke udtryk, så du kan få en terrasse, der passer perfekt ind i netop dit uderum.
Det giver dig nemlig også mulighed for at kombinere vores terrasser med en hegnsløsning fra Wimex. Vores unikke serier, hvis navne er inspireret af områder i og omkring Limfjorden, går nemlig på tværs af hegn og terrasser. Det betyder, at du kan skabe et komplet uderum i eksempelvis vores Fur-serie.
Fur-serien er én af vores fire kompositserier, hvis fordele giver dig god tid til trygt at vedligeholde livet på terrassen.