fbpx
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24

Termotræ

Naturlige materialer kombineret med bæredygtighed og innovation

Varmebehandlet træ er et stærkt og miljøvenligt alternativ til de traditionelle træsorter på både softwood og hardwood markedet. Træet behandles med en moderne teknologi, der kombinerer høj varme og damp for at sikre længere holdbarhed og formstabilitet i brættet. Ved at termomodificere træet bibeholder man træets egne naturlige egenskaber, samtidig med at man fremhæver og forbedrer dem.

Under varmebehandlingen modificeres brættet, hvor al naturlig fugt og næring trækkes ud af træet. Herefter holdes det stabilt ved 190-215° varme i 2-3 timer. Dette gør at alle fibre og celler i træet ændres og efterlader træet ”dødt”. Herefter køles træet ned igen og der tilsættes til sidst en smule fugt, ved hjælp af damp, så træet ender med en træfugtighed på 4-6%. Denne metode medvirker at træet bliver enormt formstabilt og ikke vil arbejde og trække sig sammen på samme måde som traditionelt træ, og er derfor ekseptionel til det danske skiftende vejr.

At fibrene og cellerne ændres under varmebehandlingen, gør desuden at træet ikke vil være fødekilde for alger og skimmel, og bliver særdeles modstandsdygtigt overfor råd og fugt.

Termodificeret træ kræver kun meget lidt vedligehold og kan i princippet stå uden nogen form for behandling. Træet leveres med en smuk gylden eller brunlig glød og vil naturligt patinere til en flot sølvgrå nuance.
Hastigheden af patineringen afhænger af vejrforholdende og hvor udsat brædderne er for bl.a. sol og regn.
Ønsker man at bevare den flotte varme farve på sine brædder, kan man behandle bræderne med en UV-beskyttende olie en gang om året.

Fordele ved termomodificeret træ

  • 100 % giftfrit naturprodukt.
  • Formstabile brædder, der bevæger sig minimalt i forhold til almindeligt træ.
  • Særligt modstandsdygtigt overfor råd
  • Forbedring af træets egne naturlige egenskaber.
  • Kræver kun minimalt vedligehold.
  • Bortskaffes som almindeligt brændbart affald.

Find den nærmeste

Wimex forhandler

Få inspiration til det gode udeliv