Intern sælger

Vi søger en intern sælger med et praktisk mindset og et energiniveau af galaktiske proportioner.


Brænder du for at gøre en forskel for dine kunder og kollegaer og har du eventuelt erfaring indenfor trælast- eller byggebranchen? - så er det dig vi lige nu står og mangler på vores hold!


Er du udadvendt og imødekommende, og kan du sikre vores kunder og leverandører god service? Er du god til selv at tage initiativ og gøre dig nyttig? Taler du engelsk på brugerniveau og er du tryg ved at bruge sproget i professionel øjemed? Og har du lyst til at arbejde i et internationalt miljø i en dynamisk og vækstende virksomhed med sund økonomi?

Lidt om os

Wimex er placeret i bunden af Limfjorden, på Skive Havn, hvorfra vi finder vores inspiration i de hyggelige historier og omgivelser. Vi ved at tiden er dyrebar - derfor består vores produktprogram hovedsagligt af vedligeholdelsesvenlige produkter, af høj kvalitet til uderummet, så man kan bruge tiden på det der er vigtigt. Idag er Wimex førende leverandør af WPC til terrasse og hegnsløsninger, og en af branchens største leverandører af Sibirisk Lærk.

Dit ansvarsområde

Som intern sælger hos Wimex vil dit hovedfokus være på salg. Du vil modtage telefonopkald fra vores kunder, udarbejde tilbud og ekspedere de solgte varer. Du vil også komme til at fungere som backup for vores eksterne sælgere.
Samtidig vil du have daglig kontakt med vores samarbejdspartnere over mail og telefon, ligesom du skal være med til at sikre, at hverdagen glider på kontoret og hos kunderne.

 

 

Samarbejde, ansvar og udvikling

Du vil have daglig sparring med dine kollegaer og leder, og vi vil således dele vores viden og læring med hinanden, så vi kan udvikle os sammen. Det er vigtigt for os, at du altid formår at holde motivationen og kvaliteten af dine opgaver høj, samt at du kan overholde en deadline.

Er du interesseret?

Tænker du, at stillingen lige er noget for dig og kan du leve med Skives allerflotteste udsigt, så send din ansøgning til soe@wimex.dk senest 1. august 2022. Tiltrædelse vil ske snarest herefter.

Mærk mailen ”Intern sælger”.

Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Markedschef Søren Østergaard på telefon 2429 2810.

Vi glæder os til at høre fra dig!